Fra Ove Kunerts Scrapbog

1937

Da Ove Kunert udstillede i Kunstbygningen
i Århus, 29. april - 5. maj (?) 1937

Uddrag af anmeldelser og interviews:

Aarhus Amtstidende 1/5 1937:
Nordsjællands Maler.

…han har troligt holdt fast ved, hvad han lærte i sin Ungdom og har fortsat med at male løs paa det oprindelige Grundlag, uden at ofre den Udvikling, der er foregået omkring ham, nogen Interesse.
Hans billeder henvender sig da til der store Publikum, der ønsker at se det tilvante. Han maler nydelige Landskaber, der røber en levende og umiddelbar Naturglæde, ganske særligt tiltaler Foraarets og Efteraarets hver paa sin Maade lyse og skære Farver hans maleriske Syn.

Det er ikke saadan at forstaa at han blot gengiver det sete ligeud, nej han "omdigter" Farverne i sit Billede og har bl.a. en karakteristisk Opfattelse af Foraarets allerførste Grønhed. Der igen er sat paa Lærredet paa en Maade, der gerne kaldes "Manér", for saa vidt den for længst hører med til Konstateringen af, hvad der er en "Kunert."
Selv bosat i Nordsjælland, er han specielt blevet Fortolker af denne Gudbenaaede Landsdels naturlige Ynder, og den, der ønsker Naturfremstilling for Motivets egen Skyld, mere end for Maleriets, vil med megen ret kunne henvende sig til Kunert….

….Ove Kunert kom med Solen, og Salgslykken tilsmilede ham straks. Han har holdt paa en sikker Hest, og selv om han har lagt sig sidst i Feltet, er det sandsynligt, at han alligevel tager Teten i Opløbet.

Rolf.

1919, motiv formentlig Svanekær, Tisvilde

Aarhuus Stiftstidende 1/5 1937:
Maleriudstilling.

.... Hans Natursyn er udpræget lyrisk og søger stadigt Idyl-Motiver, som han gengiver i en kultiveret men traditionel Stil. Koloriten er svag og forsigtig, henimod det udflydende - i det hele er Fasthed ikke blandt hans Egenskaber.
Som helhed virker den store Samling en Smule enstonig, ogsaa fordi Variationen i Motiverne er saa ringe; men enkelte Arbejder er kønne i Opfattelse og Udførelse……...... Bedst er han, hvor han anslaar en let Stemning som i Landskabet med de to Malere og i Billedet af den lysklædte Sommerpige i den hvide Havestol; han holder ikke Grænsen klar nellem det stemningsbaarne og det sødladne.

R.G.

Modelstudie c. 1918

Tidsskriftet Kunst og Komedie, udgave uoplyst:

En skælm, det er han ikke - !
Ove Kunerts Maleri-Udstilling i Aarhuus Kunstbygning.

.......En Skælm, det er han ikke. Hvad der hænger paa hans udstilling i Kunstbygningen … er saamænd hans mennekelige Indhold lagt aabent for Resten af Menigheden i al Skikkelighed. Og skikkelige Godtfolk, som altid faar deres Kunsttørst rigeligen slukket, naar Maleriet "ligner" næsten farvefotografisk, de vil sværme om Kunerts billeder som Fluer om et stykke Sukker, selv om de har set set 10,000 Billeder af samme Kaliber; - de kan aldrig faa nok.

Saa Kunert vil sikkert kunne glæde sig over det vældige Publikum, der helst undgaar sjælelige Rystelser af nogen Art.
De vil komme for at gasse sig i Fred og Ro paa hans Udstilling, og alligevel vil de kunne føle sig passende moderne, fordi Tingene er frembragt med ret brede Penselstrøg……..
peintre.

Model: Anna Kunert, c. 1935

Jyllands Posten, formentlig 1/5 1937
Malerier, som nogle
kan lide dem.
Ove Kunerts Udstilling i Kunstbygningen i Aarhus.

…….At der findes et Publikum for hans Billeder er sikkert nok, men at han har nyskabte Værdier at byde på er i høj Grad tvivlsomt…. …
Man kan beundre hans tekniske Kunnen og den udvendige Flothed i Landskaberne - al Respekt for den, der kan sit Fag - men kommer dog ikke uden om, at Kunert har valgt sit Speciale for meget i det enstonigt søde - henrivende Landskaber fra Nordsjælland, yndige kvindelige Modeller, forskønnede Portrætter.
Det er fordømmeligt, naar de unge ultramoderne Malere forvilder sig i Blindgader, men det er i hvert fald Forsøg paa at skabe noget. At efterligne er ikke at skabe. Det bliver blot en Industri for at tilfredsstille Efterspørgslen fra Kundekredsen.
bo.

Aarhus Venstreblad 1/5 1937
Maleren Ove Kunert.

…Kunerts store Skovbillede "Ved de 6 Veje - Tisvilde hegn" er et smukt Eksempel paa, hvad han formaar. - Jævnt og redeligt malt, dygtigt og sikkert opfattet med en bunden Varme og Kærlighed til Motivet. Der paa forhaand indtager.
En vis forsigtighed gør sig gældende i hans Kunst.
Han har en forkærlighed for de nedstemte graagrønne Farver -og holder sig mest i et Farveregister, som han føler, at han magter helt. Der kan derved komme noget eenstonigt over hans Billeder. Men F.eks. i de to Figurbilleder, der flankerer Skovbilledet, har han med Held vist et friskere Farvesyn, - og hans Figurbilleder har i det hele en fortrinlig Holdning.
I Billedet af en siddende, læsende Dame i et Sommerlandskab, er der med Dygtighed gjort en Studie i de forskellige Nuancer af grønt, der er blevet til en vellykket helhed.

Kunerts Studier af nøgen Model viser ham som en dygtig Tegner med sikker Sans for Figurens Opbygning og Holdning, og blandt hans smaa fine og følte Landskabsstudier er der meget at glæde sig over.
Adgangen til Udstillingen er gratis. Den sympatiske Kunstner burde derfor kunne vente stort Besøg. Hans Kunst staar det danske Sind nært.

M.B.

Tibirke Bakker

Interview i Demokraten, 27/4 1937:
Man kan ikke komme
bort fra Naturen.

"……….Jeg har nu i 24 Aar været Charlottenborg-Udstiller, men syntes, det kunde være interessant at se, hvad Aarhus siger til mine billeder.

- 24 Aar paa Charloittenborg - og saa ung?
- Ja, smiler Kunert, jeg fik mit første billede optaget, da jeg var 19 Aar - det var ogsaa usædvanligt tidligt - De fleste af mine Billeder er hentet i Nordsjælland. Jeg har boet i Tisvilde i en lang Aarrække, og i den Natur kan man altid finde Motiver, dér gror man fast.

- Man kan se , hvad deres Billeder forestiller?
- Ja, jeg mener aldrig, man kan komme bort fra Naturen. De mange nye Retninger har maaske deres Berettigelse, mener jeg, men meget af det er dog Vildskud.
Som sagt: Jeg kommer nu med mine 65 Billeder, den største Privatudstilling, jeg nogensinde har forsøgt mig med - og nu haaber jeg, at Aarhusianerne vil synes om dem …
g-.

Interview, formentlig Ekstra Bladet, dato uoplyst:
Maleren Ove Kunert i Jylland.
Han udstiller i Aarhus 65 Billeder og kommer næste Gang til Aalborg.

….Er det morsomt at udstille?
-Det er det paa mange Maader. Det er dejligt at komme i Forbindelse med Publikum og faa Lægfolks sunde Bedømmelse af ens Arbejder.

-Hvorledes skal det forstaas?
- Jah … almindelige mennesker kan tit faa den samme Glæde ved billedet, som han selv har haft ved Motivet. Og det er vel det man ønsker.
- Er det en til Kritikerne?
- Ikke Spor. Kan man ikke taale at faa sine Billeder kritiseret af Folk, der har Kærlighed til Kunsten, maa man hellere holde op med at male.
- Har Kritikerne da det?
-Virkelige Kritikere, ja.

Kunert banker Piben ud og ser endnu engang paa de drivende Skyer.

- Hvem maler bedst?
- Der er De igen. Tjah, det gør vel den, der glæder Folk med sin Kunst……..
(Interviewer uoplyst, muligvis Chr. Rimestad)

Motiv: Sankt Helenevejs udmunding i Tisvilde Bygade

Interview, avisnavn og dato uoplyst:
Surrealismen minder om kejserens nye klæder!
Samtale med Maleren Ove Kunert, der
forbereder en Udstilling i Kunstbygningen.

….-Deres nære Tilknytning til Charlottenborg er vel til en vis Grad Udtryk for deres kunstneriske Syn?
- Det kan man vel nok sige. Men jeg tilhører paa den anden Side ikke nogen bestemt Lejr. Jeg er maler. Dermed er alt sagt.

- De har dog sikkert en Mening om Surrealismen?
- Den minder mig om Kejserens nye Klæder. Men den faar mig samtidig ogsaa til at tænke på en pudsig Historie.
Da den gamle maler Carl V. Meyer i sin Tid var Tegnelærer paa Københavns tekniske Skole, blev han en Dag spurgt af en rask, ung Mand, hvordan man lettest bliver berømt. Carl V. Meyer svarede: Man skal have Talent. Og saa maa man desuden være meget flittig. Ellers naar man ikke Berømmelsen.
Det vil sige, der er ogsaa en anden Vej at gaa: man kan lave noget rent ravruskende galt -og saa faa Folk til at tro paa det. Det kan simpelthen give overraskende Resultater!
Den raske, unge mand valgte den sidste Vej - og han er nu Medlem af Akademiraadet.
- De gik den anden Vej?
- Jeg gik i alt fald en anden Vej. Mine billeder maa fortælle hvilken.
Jean petit.

Motiv fra Tisvilde Bygade

1939

Berlingske Tidende 11/10 1939
Paa Charlottenborg

Paa Charlotteborg Efteraarsudstilling fejrer Maleren Ove Kunert i Aar sit 25 Aars Udstillingsjubilæum ved en stor Ophængning af Landskabsbilleder. Det er Skoven, Maleren og Jægeren Ove Kunert har forelsket sig i.
De nye Arbejder viser Kunstneren som en fin Iagttager af Lysets Spil mellem Bøg og Naaletræer, de giver os hele Skovens romantiske, tyste Stemning, som vi kender den en tidlig Efteraarsmorgen, naar Duggen endnu ligger over Græsset, og den "flyvende Sommer" lægger sig over Ansigtet……

Tisvilde Hegn

Ukendt avis, dato og årstal uoplyst:
Kunstudstillinger
Ove Kunert

Hos Ramme-Larsson i Klosterstræden har Ove Kunert en Udstilling af sine Malerier.
Kunert er Tibirke-Maler, selv om ogsaa Motiver fra Ledreborg og andre Egne har sneget sig ind paa hans Udstilling, og i sin Malemaade staar han Mesteren fra Tibirke, Julius Paulsen, nær. Der er det samme letdisede Slør, som vi kender fra Julius Paulsens Kunst, over Kunerts fine Stemningsbilleder fra Hegnet eller Bakkerne deroppe, selv om Afstanden mellem Mesteren og Eleven naturligvis ikke lader sig benægte.
Men Kunert har sine egne Motiver, ser baade Detailler og Farver i Naturen, som Julius Paulsen aldrig ville se, og der er i mange af Billederne som "Slange-Alléen fra Ledreborg" eller "Vinter, Degnemosen, Tibirke" Tegn paa, at han nok helt og holdent skal blive sig selv.
Udstillingen slutter den 14. ds.
th.

1944

Udklip påført dateringen August 1944,
bladets navn ikke oplyst:
Tisvildes Maler

FOR første Gang i 25 Aar kommer Charlottenhorg-Udstillingen til at undvære Ove Kunerts populære Tisvildemalerier.

Vi møder Kunstneren i Hegnet, han - som sædvanlig er ved at forevige, og han fortæller, at han denne Sommer har haft Bestillinger paa Tisvildebilleder som aldrig før, og at han i snart et Aar ikke har haft Ro til at male til en Udstilling.
Det er Gæsterne, der vil have en Erindring med hjem om Ferien, Hegnet ved Solopgang, og naar de sidste Aftenstraaler falder gennem Løvet. Udsigten mod Skovbrynet, naar Tordenskyerne trækker sammen i Horisonten, og naar den første hvide Sne falder paa de vintersorte Marker.
"0g det er altsammen store Lærreder," fortæller Ove Kunert, der var den allerførste at hele Kunstnerkolonien, der flyttede op i Lejet paa Vej til Tibirkelunde.

"Til de moderne Lejligheder med store Vinduer kræves store Billeder over de lave Møbler. Og ydermere ser det ud til at være blevet moderne, at et Personale f. Eks. giver Chefen et Maleri til Jubilæum og runde Fødselsdage. Jeg har da i hvert Fald haft flere af den Slags Bestillinger."

"Kan De stadig faa Lærreder og Farver?"
"Ikke stadig, men jeg har. Alle fornuftige Malere satte straks ved Krigens Begyndelse, belært af Erfaringerne fra forrige Krig, alt,hyad de ejede havde i Lærred og Farver. Det er for os mere værd end Pengene. For det er jo hele vor Levevej."

"Og Udstilling?"
"Maaske til Foraaret, men ogsaa kun maaske. For første gang i femogtyve Aar naar jeg vist ikke at faa noget færdigt."

1963

Frederiksborg Amts Avis 10/5 1963,
uddrag af fødselsdagsinterview (70 år):
Tisvilde er nu ikke
hvad det har været ….

Samtidig med, at Kunert fylder 70 aar, har han i aar jubilæum som Charlottenborg-udstiller. Han har været med paa Charlottenborg i 50 aar, men han lægger ikke skjul paa, at han ikke er tilfreds med udviklingen:

- Jeg synes, Charlottenborg er blevet rædsom daarlig efterhaanden, og jeg udstiller kun det ene billede, jeg kan møde med uden censur.
Efterhaanden er der kun én retning, den abstrakte, der faar plads paa Charlottenborg, og sandheden er nok, at de gamle udstiillere helst skulle smides ud.
For mig at se er 95 procent af den abstrakte kunst fup. Charlottenborg har leflet for meget for de unge, eksperimenterende malere, og nu har det helt taget magten fra udstillingen. Mange malerier er efter min opfattelse ikke bedre end Trommesals-billederne, en slags pop-indslag indenfor malerkunsten.
Jeg savner det gamle Charlottenborg med de gode gamle malere……

Træsnit, scanning af originaltryk, dato uoplyst

1968

Jyllands Posten 11/5 1968 under rubrikken "Hele Familien"
Gode, små forerreter
Hos maleren Ove Kunert, som bliver 75 år i dag

Vesterhavs-sild
En af husets specialiteter har Ove Kunert lært ved Vesterhavet.
- Det er en billig form for sild, siger han.

Sildene skal ikke være alt for store, men de skal være meget friske. Et kilo sild renses og fileres. Fileterne lægges seks timer i ren eddike. Derpå tørrer man dem lidt af og lægger dem lagvis i et fad eller en skål med en blanding af 2 spiseskefuld salt, 6 spiseskefulde melis, en teskefuld stødt peber, en teskefuld stødt allehånde og 3-4 mellemstore hakkede løg.
Så sætter man lidt pres på og i løbet af en time er der dannet lage ved dem. Kan spises efter fire dage, men kan holde sig længere, når de står koldt.

Sommetider får vi dem med kartofler og
en særlig sennepssovs til.
SENNEPSSOVS:
et hårdkogt æg går gennem persillemøllen sammen med et lille chalotteløg og et bundt persille.
Røres op med saretasennep og en teskefuld mayonaise.

1973

Politiken 10/5 1973
Kunstmaler Ove Kunert

At kunstmaleren Ove Kunert i morgen fylder firs år i bedste velgående vil sikkert glæde de mange hundrede, der igennem årene har erhvervet hans billeder. De er fortrinsvis fra Tisvildeegnen, hvor Kunert har boet i mere end en menneskealder. Han er dette nordsjællandske landskabs trofaste beundrer og skildrer. I de senere år suppleret med billeder fra Norge og fra Mallorca, hvor han den sidste halve snes år har tilbragt vinteren med sin kone.
Sobert og ærligt maleri kendetegner Ove Kunerts kontinuerlige produktion, der bl. a. har præget Charlottenborgs Forårsudstilling i præcis 60 år. Kunerts berømmelse er så stor, at han i levende live har fået opkaldt en vej efter sig. Han bor selv på den..

Foto Steg Agner, Hendes Verden 1975

1975

Uddrag af interview af med Anna og Ove Kunert, Hendes Verden nr. 11/1975.
Så sødt som i gamle dage

I samtalens indledning fortæller parret om deres første år i Tisvilde. Ove Kunert fortsætter:

-Alting har sin pris, også friheden.
- Vi betalte med et nøjsomt liv, men tænker jeg tilbage, synes jeg det har været et dejligt liv.
Det var lyset, der bestemte, hvorledes vore dage skulle forme sig. Var det godt lys, var jeg i skoven allerede ved fem-tiden om morgenen for at male.
Sådan en tidlig morgen i hegnet, når dugdråberne endnu hænger i nåletræerne og fuglene begynder at vågne, det er det dejligste jeg ved.
Jeg maler naturalistisk, for sådan må jeg male, jeg har aldrig haft lyst til at eksperimentere. Jeg kan kun male hvad jeg ser, men det er en trang og et krav for mig, at der skal være lys og luft i mine billeder.

Det er forresten mærkeligt, jeg er blevet lysere med årene.

-Min første periode var meget grå.
Hele egnen heroppe har inspireret mig, ikke mindst det gamle sagn om Sct. Helene har givet inspiration til flere billeder…..

Jane Aamund.

(Ove Kunert døde 29. juli 1975. KEF)

EFTERLYSNING

Billeder af Ove Kunert efterlyses.
Har du også en kunert hængende?
Eller kender du nogen som har?

Må jeg affotografere den?

Karl Erik Frederiksen